Denne side er en undervisningsside om Holocaust for elever og lærere på ungdoms- uddannelserne, samt studerende. Alle andre kan også få glæde af siden.

Om os

E-mail

Hjælp

Søg

Holocaust emner

Forslag til undervisning

Forslag til eleverne

Chelmno (Kulmhof)

En gruppe jødiske mænd venter på døden i en gas-bil i udryddelseslejren Chelmno. USHMM #51736

Udryddelseslejren Chelmno oprettedes i oktober-november 1941, dels i landsbyen Chelmno, dels i et ensomt beliggende skovområde tre km fra landsbyen. Masseudryddelseslejren oprettedes som den første af i alt seks nazistiske udryddelseslejre, som havde udryddelsen af jøder til formål.

Udryddelseslejren Chelmno (ty. Kulmhof) lå i det vestlige Polen nær Lodz i området Wartheland, som Tyskland havde annekteret.

Lejren var i funktion fra 8. december 1941 til marts 1943 samt igen, da jøderne i Lodz-ghettoen blev udryddet i sommeren 1944. Omkring 152.000 jøder myrdedes i lejren. Drabene foregik ved brug af udstødningsgas fra lastbiler. Disse var indrettet som mobile gaskamre. Pga. lejrens ensomme beliggenhed var Chelmnos eksistens i lang tid en velbevaret hemmelighed - også efter Anden Verdenskrig.

> Kort over udryddelseslejre i Polen 1942

Mere om:
Formålet med Chelmno
Fra ankomst til udslettelse
Personalet
Ofrene
Lejren slettes - befrielsen
Vide mere?

Formålet med Chelmno

Udryddelseslejren Chelmno havde kun ét formål til at starte med: udryddelsen af alle jøder bosat i områderne Wartheland, Lodz-provinsen samt fra dele af Warszawa-provinsen. Dette skete i perioden 8. december 1941 til marts 1943. I sommeren 1944 pbegyndte mordene igen, denne gang med likvideringen af jøderne fra Lodz-ghettoen som hovedformål. I midten af juli 1944 besluttede nazisterne imidlertid, at jøderne fra Lodz-ghettoen i stedet for at dræbes i Chelmno-lejren skulle dræbes i den effektive udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau.

> Endlösung

Det var Christian Wirth, der stod for implementeringen af Chelmno. Fra hans tid i T4-programmet medbragte han "fagpersonale" samt SS-Hauptsturmführer Hans Bothmann.

Udryddelseslejren blev placeret ved landsbyen Chelmno, hvor de oprindelige beboere blev beordret væk - dog blev enkelte polske håndværkere og arbejdede i lejren sammen med "Volksdeutsches". En gammel gård og dets hovedbygning, et forfaldent slot, blev brugt som center for lejren, omkring hvilken man indhegnede ca. 2 hektarer. Derudover anvendtes en nærtliggende skov som begravelsesplads og senere afbrænding af ligene.

Fra ankomst til udslettelse...

Jødiske deporterede fra Lodz-ghettoen ankommer til Kolo station. Herfra transporteredes de til Chelmno - hvor de blev gasset i lastbiler. De lokale havde protesteret mod, at jøderne indtil foråret 1942 skulle gå gennem byen! Copyright USHMM # 79076.

Ofrene blev bragt til lejren via tog og lastbiler. Som regel bestod en togtransport af 20-22 kreaturvogne. Op til 1000 mennesker kunne transporteres ad gangen på denne måde. Deres bagage blev taget fra dem. I udryddelseslejrens første periode ankom ofrene til en stor mølle-bygning i byen Zawadki. Her skulle de blive natten over. Den næste morgen ankom som regel 2-3 lastbiler, der transporterede 80-150 ad gangen til udryddelseslejren Chelmno ca. 2 km derfra.

Ankomne til Chelmno blev fortalt, at de skulle have et bad, og at de måtte aflevere deres tøj til desinfektion, før de kunne komme i arbejde. De deporterede var nemlig gennem hele rejseforløbet blevet fortalt, at de skulle arbejde i østlige områder. Fra pladsen foran slottet i Chelmno blev de sendt ind i lejrboligen, hvor de skulle smide tøjet. Dernæst gik de ind ad en dør, hvor der med pile henvistes "til badet". Herfra blev de fortalt, at de nu skulle med en lastbil til badet. Når en lastbil var fyldt op, lukkedes bagsmækken. Lastbilen startede motoren, og via en slange blev udstødningsgassen ført ind i lastrummet. Efter kort tid forstummede skrigene og bevægelserne i lastbilen - alle var døde. Herefter kørtes lastbilen ud til en nærtliggende skov, hvor ligene blev læsset af og begravet eller brændt i store massegrave. Hver gas-bil kunne rumme mellem 80-150 mennesker.

> Øjenvidneskildring

I lejrens anden aktivitetsperiode, sommeren 1944, blev ofrene i modsætning til perioden 1941-43 bragt fra den nærtliggende by Kolo via en nyoprettet jernbane direkte til Chelmno. Efter en overnatning i den lokale kirke blev de bragt direkte til skoven, hvor der nu var bygget to træhuse ved siden af krematorierne. Ellers var proceduren den samme som tidligere: Ofrene blev nøgne tvunget ind i gas-biler, og ligene efterfølgende brændt i krematoriet eller på bål.

Personalet

Det var Christian Wirth, der stod for implementeringen af Chelmno udryddelseslejr. Fra hans tid i T4-programmet medbragte han "fagpersonale" samt SS-Hauptsturmführer Hans Bothmann. I marts 1942 blev Bothmann lejrkommandant, og efterfulgte den første kommandant Herbert Lange, der ligeledes kom fra T4-programmet.

Udryddelses-processen var minutiøst planlagt. 150-180 personer var medvirkende til at udryddelseslejren kørte så "perfekt" som muligt. "Sonderkommando Kulmhof" bestod kun af 20 SS-folk og over 100 tyske politifolk, der både arbejdede i lejren og i skoven.

Derudover var ca. 70 jødiske arbejdere og et lille antal polske fanger fra koncentrationslejre og ghettoer tvunget til at arbejde i lejren. En fangekommando, "Skovkommandoen", stod for at undersøge ligene for værdigenstande, begrave dem i skoven og senere også at kremere ligene. Normalt blev de jødiske arbejdere selv gasset efter få ugers arbejde og erstattet af nye.

Ofrene

I alt anslås det, at 152.000 jøder mistede livet i Chelmnos gas-biler. De fleste jødiske ofre var fra Lodz-ghettoen.

Fra omkring januar 1942 og frem til april 1943 ankom dagligt - med korte pauser - op til 1000 jøder. Ud over de jødiske ofre fra Polen blev der også "hentet" jøder fra Tyskland, Østrig, Frankrig, Belgien, Luxembourg og Holland, hvor Lodz-ghettoen som hovedregel virkede som transit.

Lejren slettes - befrielsen

I efteråret 1944 blev alle spor af lejren fuldstændig slettet, krematoriet sprængt i luften og alle spor efter hvad der var hændt, forsøgt skjult. Men frem til 17. januar 1945 var den tyske Sonderkommando (specialkommando) og 47 jødiske arbejdere stadig i færd med at slette alle spor - indtil natten mellem den 17. og 18. januar, hvor tyskerne skød de sidste jøder. Da jøderne forsøgte at forsvare sig og samtidig skød to gendarmer, satte Sonderkommandoen ild til huset, hvor jøderne havde søgt tilflugt. Kun to jøder overlevede.
I alt menes kun fire fra Chelmno-lejren at have overlevet flugt fra Chelmno og samtidig overleve Anden Verdenskrig. Deres vidnesbyrd findes i dokumentarfilmen- og bogen "Shoah" af Claude Lanzmann.

> Kildetekster: Øjenvidner - ofre og bødler

Vide mere?

Links

> Kildetekster
> Mere om Chelmno - eksternt link
> Øjenvidneberetninger m.m. fra Chelmno - eksternt link

Litteratur

Film

"Shoah" af Claude Lanzmann
- øjenvidner om bl.a. Chelmno

Litteratur

Lanzmann, Claude: "Shoah" (Kbh. 1987, fransk orig. 1985)
- interviewene fra dokumenterfilmen "Shoah" oversat til dansk.

"Nationalsozialistische Vernichtungslager im Spiegel deutscher Strafprozesse: Belzec, Sobibor, Treblinka, Chelmno" red. af Adalbert Rückerl (Deutscher Taschenbuch Verlag 1977).
- findes kun på tysk, omhandler retsopgøret med bødlerne og gerningsmændene i de fire udryddelseslejre Belzec, Sobibor, Treblinka og Chelmno
- en af de få kilder til oplysninger om Chelmno, ss. 243- 294

"Nazi Mass Murder: A Documentary History of the use of Poison Gas", (red. Eugen Kogon m.fl.), 1993.
- indeholder afsnit om Chelmno skrevet af Schmuel Krakowski.