.
forside > emner > holocaust

Denne side er en undervisningsside om Holocaust for elever og lærere på ungdoms- uddannelserne, samt studerende. Alle andre kan også få glæde af siden.

Om os

E-mail

Hjælp

Søg



Holocaust emner

Forslag til undervisning

Forslag til eleverne                          

 


Printervenlig udgave

Wannsee-konferencen

Billede af Wannsee-villaen

Wannsee-konferencen er en af de mest kendte enkelt-begivenheder under Anden Verdenskrig. På konferencen cirkulerede fx en opgørelse over antallet af Europas jøder: 11 millioner i alt.

Hvad skulle der ske med dem?

Den 20. januar 1942 samledes en række højtstående repræsentanter for det nazistiske stats- og sikkerhedsapparat under chefen for Sikkerhedspolitiet Reinhard Heydrichs ledelse for at diskutere 'den endelige løsning på det jødiske spørgsmål'. Som resultat heraf fik Heydrich alle deltagernes opbakning til, at den systematiske udryddelse af de europæiske jøder kunne føres ud i livet. Selve beslutningen om at udrydde de europæiske jøder var højst sandsynligt taget forud for konferencen.



Mere om:
Forudsætninger for Wannsee-konferencen
Formål for Wannsee-konferencen
Konferencens deltagere
Konferencens forløb
Wannsee-konferencens resultater
Vide mere?
Litteratur
Links
Wannsee-konferencen - kildetekster


Forudsætninger for Wannsee-konferencen

Ved udgangen af 1941 var status for nazisternes jødeudryddelse:

Som det fremgår, skete der visse systematiske drab på jøderne fra efteråret 1941 og frem, men der var ikke tale om en koordineret indsats, hvor alle fulgte samme centralt fastlagte retningslinjer. Man har beregnet, at omkring 1 million jøder blev myrdet før Wannsee-konferencens afholdelse.

Første gang begrebet 'den endelige løsning på det jødiske spørgsmål' (ty: "Endlösung") anvendtes, var i Görings bemyndigelse til Heydrich dateret den 31. juli 1941. Heri bekræftede Nazitysklands mægtigste mand efter Hitler, at Heydrich var den øverste autoritet i jødiske anliggender. Görings bekræftelse udgjorde det formelle grundlag for, at Heydrich kunne indkalde til Wannsee-konferencen.

På det tidspunkt, hvor Heydrich fik sin autoritet bekræftet af Göring, var jødeudryddelsen allerede i fuld gang. Det er sandsynligt, at Heydrich derfor har ønsket at få legitimeret de aktioner, som eksempelvis Einsatzgrupperne allerede havde udført i tiden før 31. juli 1941.

En anden vigtig forudsætning for Wannsee-konferencens afholdelse var krigssituationen. Den nådesløse krig mod Sovjetunionen var ikke forløbet som håbet, selvom tyskerne ved udgangen af 1941 havde erobret enorme landområder fra russerne. Alle de planer, man havde haft for en løsning af det jødiske problem, forudsatte, at tyskerne lynhurtigt ville sejre over Sovjetunionen. Da dette så ud til at mislykkes - og tyskerne i stedet kunne regne med en lang krig forude - tog de planerne for jøderne op til ny overvejelse.

Kildetekst:

> Görings bemyndigelse til Heydrich



Formålet med Wannsee-konferencen

På mange måder er Wannsee-konferencen blevet en myte. Man ser for sig en række herrer om et bord - med den iskolde sikkerhedschef Heydrich for bordenden - som i løbet af en time beslutter at lade flere millioner mennesker myrde. Denne opfattelse er forkert på to måder:

  • Deltagerne i Wannsee-konferencen var alle meget vigtige personer inden for den nazistiske stat, men ingen af dem var så højt placeret, at de havde myndighed til at beslutte 'den endelige løsning på det jødiske spørgsmål'.
  • Man var begyndt at gennemføre systematisk udryddelse af jøderne lang tid før Wannsee-konferencen blev afholdt. Det var således ikke noget, der blev et resultat af konferencen. Det var snarere omvendt.

Det var chefen for Sikkerhedspolitiet, Reinhard Heydrich, som indkaldte til Wannsee-konferencen. Tilsyneladende havde Heydrich fire formål med dette:

  • For det første at få understreget og fastslået sin egen absolutte myndighed hvad angik jøderne i alle tyskkontrollerede områder. Heydrich gjorde allerede dette i sin invitation til konferencen ved at vedlægge Görings bemyndigelse.
  • For det andet ønskede Heydrich at informere deltagerne om, hvad der skulle ske med jøderne i de tyskkontrollerede områder.
  • For det tredje ville han gerne opnå, at deltagerne samarbejdede med ham i løsningen af "det jødiske spørgsmål".
  • Endelig var det Heydrichs hensigt at få afgjort, hvilke jøder der skulle inkluderes i 'den endelige løsning'. Med andre ord: hvem skulle leve og hvem skulle dø? Dette spørgsmål var klart det mest komplicerede, fordi man var nødt til at diskutere "halvjøderne" og "kvartjødernes" kommende skæbne.
Chefen for Sikkerhedspolitiet Reinhard Heydrich (1904-42) i Gestapos hovedkvarter. USHMM #79522

Da konferencen endelig fandt sted, efter at være blevet udskudt seks uger, havde formålet muligvis ændret sig. Den nyeste forskning tyder på, at Hitler i begyndelsen af december 1941 tog beslutningen om, at alle europæiske jøder skulle udryddes (det skal understreges, at dette synspunkt er stærkt omdiskuteret blandt historikerne). Hitlers beslutning var noget nyt. Indtil da havde det "kun" været de sovjetiske jøder, som kunne forvente denne grusomme skæbne, men nu gjaldt det alle jøder i de tyskbesatte områder. I forhold til Wannsee-konferencen medførte dette:

  • at det nu måtte diskuteres, hvordan de forskellige besatte lande ville forholde sig til, at deres jødiske befolkningsgrupper ville blive deporteret,
  • at de tyske jøder nu ikke længere var undtaget fra udryddelse, og at deportationen af dem østpå nu skulle planlægges.
Kildetekst:

> Invitation til konferencen



Konferencens deltagere

Adolf Eichmann (1906-62). USHMM #74907

Deltagerne i Wannsee-konferencen var alle højtstående medlemmer af det nazistiske magtapparat. Der var tale om mænd placeret niveauet under den absolutte top. Ingen af deltagerne kunne på dette tidspunkt være uvidende om, at regimet systematisk udryddede sovjetiske jøder, og at man havde til hensigt at udvide offerskaren. De inviterede var til stede for at diskutere principperne for 'den endelige løsning af jødespørgsmålet', ikke for at gennemgå 'praktiske foranstaltninger'. Mange af de inviterede var formentlig primært optaget af de tyske jøders skæbne og havde næppe nogen videre interesse for, hvad der skulle ske med de østeuropæiske jøder.

De inviterede kan opdeles i to hovedgrupper.

Den første hovedgruppe bestod af fem repræsentanter fra den organisation, Heydrich selv tilhørte, nemlig SS:

  • SS-Gruppenführer Heinrich Müller, chef for Gestapo
  • SS-Gruppenführer Otto Hofmann, chef for SS's Race- og Koloniseringshovedkontor (RuSHA, Rasse- und Siedlungshauptamt)
  • SS-Oberführer Eberhard Schöngart, chef for Sikkerhedspolitiet og SD i Generalguvernementet
  • SS-Obersturmbannführer Adolf Eichmann, chef for sektionen for jødiske anliggender i RSHA (Rigssikkerhedshovedkontoret - Reichssicherheitshauptamt)
  • SS-Sturmbannführer Rudolf Lange, chef for Sikkerhedspolitiet og SD i Letland

De vigtigste inviterede var imidlertid den anden hovedgruppe, som bestod af top-embedsmænd fra den civile forvaltning:




Konferencens forløb

Det var oprindeligt planen, at Wannsee-konferencen skulle finde sted den 9. december 1941, men dagen før afholdelsen blev konferencen udsat på ubestemt tid. Man har forsøgt at forklare dette på flere måder, men mest sandsynligt er det, at USA's indtræden i krigen var den vigtigste grund til udsættelsen. Japanerne, som var Tysklands allierede, angreb Pearl Harbor den 7. december 1941. Hitler erklærede derefter USA krig i en tale til Den tyske Rigsdag den 11. december - en vigtig begivenhed, hvor Heydrich som rigsdagsmedlem nødvendigvis skulle være tilstede. Dette gjaldt formentlig også flere af de øvrige deltagere.

Forløbet af Wannsee-konferencen fremgår af det mødereferat (den såkaldte 'protokol'), som blev udarbejdet af Adolf Eichmann. Sproget i protokollen var bevidst meget sløret. Udtryk som udryddelse, mord, deportation og lignende blev slet ikke benyttet. I stedet taltes om 'naturlig befolkningsformindskning', 'særbehandling' og 'udvandring'.

De vigtigste elementer af konferencens forløb er disse:

  • Heydrich gennemgik status for løsningen af det jødiske spørgsmål og lagde ikke mindst vægt på sin egen organisations resultater. Han fremhævede 'endvidere påny, at han af Göring var blevet pålagt at stå for den endelige løsning af det jødiske spørgsmål.
  • Ingen af deltagerne havde noget at indvende imod, at alle europæiske jøder skulle inkluderes i den endelige løsning, hverken af moralske, praktiske eller andre årsager. Tværtimod lovede repræsentanten fra Udenrigsministeriet, Martin Luther, at bistå med at få Tysklands allierede til at medvirke.
  • Repræsentanterne fra Generalguvernementet og "Ministeriet for de besatte østområder" var meget opsatte på, at den endelige løsning startede med deres respektive områder. Josef Bühler fra Generalguvernementet var reelt udsendt af sin chef, Hans Frank, med det ene formål at sikre, at de polske jøder forsvandt hurtigst muligt.
  • Konferencens eneste stridspunkt var afklaringen af hvilke af de tyske jøder, der skulle inkluderes i "Endlösung". Heydrich foreslog, at alle klasser af jøder blev medtaget - det ville også sige "halvjøder" og "kvartjøder" - men dette var uacceptabelt for specielt Indenrigsministeriets repræsentant, Wilhelm Stuckart. Reelt blev dette spørgsmål aldrig afgjort - heller ikke senere hen i krigens forløb.
Kildetekst:

> Hans Franks forventninger til konferencen
> Eichmanns protokol



Wannsee-konferencens resultater

Heydrich var tilsyneladende meget tilfreds med konferencens forløb. Han havde i store træk opnået, hvad han ville: ingen havde modsat sig hans absolutte autoritet, hvad angik løsningen af det jødiske spørgsmål - flere havde sågar givet udtryk for at ville bidrage helhjertet til projektets gennemførelse. Ét eneste stridspunkt, spørgsmålet om de tyske "halv"- og "kvartjøders" skæbne, var ikke blevet afgjort, men på den anden side var slaget heller ikke endegyldigt tabt for Heydrich.

Omvendt så det efter Wannsee-konferencen sortere ud end nogensinde før for de europæiske jøder:

  • For de tyske (hel-)jøder var Wannsee-konferencen en katastrofe. Efter dens afholdelse blev de i stigende grad transporteret til de store ghettoer østpå og derefter likvideret.
  • For det øvrige Europas jøder stillede sagen sig ikke meget bedre. Fra alle de tyskkontrollerede områder påbegyndtes deportationer mod øst, primært til koncentrations- og udryddelseslejrene i det polske område.
  • For de polske jøder var slaget nu tabt. Fra og med foråret 1942 begyndte tyskerne at tømme de polske ghettoer og sende beboerne til udryddelseslejre som led i den såkaldte Aktion Reinhard.



Vide mere?

Links:

> Deportationer
> Ghettoerne i Polen
> Mordet på de sovjetiske jøder

> "Haus der Wannsee-Konferenz. Gedenk- und Bildungsstätte" - eksternt link

Litteratur:

Den absolut bedste bog om Wannsee-konference, som også indeholder alle relevante kilder om emnet, er på tysk:

Kurt og Erika Schwarz (red.) "Tagesordnung: Judenmord. Die Wannsee-Konferenz am 20. Januar 1942" (Berlin 1992).

I øvrigt vil langt de fleste brede fremstillinger om Holocaust indeholde et afsnit om Wannsee-konferencen. Det skal nævnes, at formålet med konferencen er omdiskuteret blandt historikere.






Test din viden | Tidslinjer | Statistik | Billedgalleri | Kilder | Oversigtskort
                                                                                                                                                                                                                 
 
 

© 2002 af Peter Vogelsang & Brian B. M. Larsen. All rights reserved.

Sitet opdateres kun sporadisk. Rapporter dog gerne om faktuelle fejl til denne email