Wannsee-konferencen

Konference vedrørende 'den endelige løsning på det jødiske spørgsmål' (Endlösung, s.d.), som blev afholdt i Berlin den 20. januar 1942. W.-konferencen blev ledet af Reinhard Heydrich. Deltagerne var højtstående personer fra SS og den nazistiske stats- og partiadministration. I modsætning til hvad mange tror, blev udryddelsen af jøderne ikke besluttet på W.-konferencen. Dens hovedformål var, at Heydrich ville have de tilstedeværende til at bifalde og samarbejde ved udførelsen af allerede vedtagne planer: at udrydde estimeret 11 millioner europæiske jøder.


Tilbage