Phillipp Bouhler (1899-1945)

I 1922 ansat ved nazistpartiets avis, Völkischer Beobachter. Fra 1925-1934 administrator for NSDAP's afdeling for erhvervsdrivende, fra 1933 med titel af 'rigsleder'. Medlem af Rigsdagen. I 1934 blev Bouhler udnævnt til leder af 'Førerkancelliet', som bl.a. tog sig af censur og ikke mindst af bønskrifter til Hitler. Fra 1939-1941 var Bouhler ansvarlig for den såkaldte Eutanasi-aktion (Aktion T4), hvor tusindvis af mentalt handicappede blev myrdet på statens ordre. Erfaringerne med gasning fra Aktion T4 stillede Bouhler beredvilligt til rådighed for Heinrich Himmler, som derefter gjorde brug af erfaringerne til massedrabet på jøderne. Bouhler begik selvmord i maj 1945.


Tilbage