Josef Mengele (1911-1978)

Læge og SS-officer. I maj 1943 blev Mengele cheflæge for kvindelejren i Auschwitz-Birkenau. I denne egenskab udførte han omfangsrige medicinske eksperimenter på fangerne. Mengele havde ingen moralske skrupler ved at inkludere selv spædbørn i sine bestialske forsøg, som næsten altid resulterede i forsøgspersonernes død. Mengele opholdt sig i Tyskland under falsk navn frem til 1949, hvorefter han flygtede til Agentina. Han døde i 1978 i Brasilien, formentlig som resultat af en badeulykke.


Tilbage