Heinrich Himmler (1900-1945)

Medlem af NSDAP i 1923. Reichsführer-SS (dvs. SS's øverste chef) fra 1929. Himmler formåede at gøre SS til en meget magtfuld institution inden for det nazistiske regime, næsten en art 'stat i staten'. Dette skyldtes ikke mindst, at Himmler i 1936 blev udnævnt til chef for politiet og derefter sammensmeltede politiet med SS. Under SS hørte bl.a. Sikkerhedspolitiet og kz-lejrene, hvilket vil sige alle dele af det nazistiske udryddelsesapparat. Himmler var dermed en af de absolutte nøglepersoner i gennemførelsen af Endlösung. I krigens sidste uger forsøgte Himmler forgæves at forhandle med repræsentanter for vestmagterne, men uden held. I stedet blev han afsat af Hitler for forræderi. I april 1945 blev Himmler taget til fange, hvorefter han begik selvmord.


Tilbage